Timbuktu Prisen 2011

Vinder: Jørn Stjerneklars

Tre gange har den sydafrikansk bosiddende fotograf og filmmand Jørn Stjerneklar været indstillet til den prestigefyldte Timbuktu Pris for kritisk u-landsjournalistik. I 2011 lykkedes det, og han fik tildelt prisen på 100.000 kroner.

Vi kan passende begynde med en anekdote fra 1992, hvor en ung Jørn Stjerneklar ringer fra redaktion til redaktion i Danmark for at afsætte en vigtig nyhed fra Afrika.

– Jeg har en historie fra Afrika…
– Nej.
– Du vil ikke høre om den?
– Nej.
– Jamen…
– Nej.

Sådan fortæller årets modtager af Timbuktu Prisen, en af de største journalistiske udmærkelser herhjemme, i sin takketale om vilkårene for u-landsjournalistikken.

Faldt i den sorte gryde

Det er i dag over tredive år siden, at Jørn Stjerneklar første gang satte sine ben på det afrikanske kontinent, og han faldt med egne ord i den sorte gryde, hvor han mentalt aldrig har forladt kontinentet siden.

I dag bor han i Sydafrika, hvorfra han og hustruen Helle Maj i årevis vedholdende har dækket kontinentet på freelancebasis. Men denne junidag er han mødt op i Dansk Journalistforbunds lokaler i København for at modtage den prestigefyldte Timbuktu Pris for kritisk u-landsjournalistik.

Lokalerne er fyldte til bristepunktet med fotografer og filmfolk, u-landsjournalister og kommunikationsfolk fra ngo’erne samt venner og familie og medlemmer af det store netværk, som nu for tredje og altså sidste gang har indstillet fotografen og filmmanden Jørn Stjerneklar til Timbuktu Prisen.

Kritik kostede kunder

Thomas Ravn-Pedersen fremhævede, hvordan Stjerneklar stod fast tilbage i 1997, da han medvirkede i en kritisk tv-udsendelse om ’Nødens købmænd’ og fastholdt, at et af hans billeder var blev misbrugt af en ngo i deres fundraising-blad. Selv om organisationen på det tidspunkt var hans største kunde, understregede han, at bladets historie intet havde med hans billede at gøre – at det var ren manipulation. Han blev fyret for åben skærm og fik aldrig en eneste opgave for organisationen efter dette.

Skarpe udfald mod manipulation

I fotografkredse har flere længe syntes, at det var på tide, at Stjerneklar som fotograf skulle have prisen. Han har om nogen været den lille kritiske terrier, som kunne bide sig fast i fagfællernes eskapader med Photoshop og arrangerede billeder. Senest da han kritiserede en præmieret fotoserie i World Press Foto for at have arrangeret og manipuleret en hel billedserie. Hans skarpe spørgsmål gav genlyd verden over i fotografmiljøet.

Kejserens nye klæder

I sin kritiske billedserie “Kejserens Nye Klæder” anklager Jørn Stjerneklar fotografer for at skabe større dramatik med Photoshop end virkeligheden kan bære. Og som i en ny udgave af ’Kejserens nye klæder’ arrangerede han yderligere på sin hjemmeside en drabelig historie fra Afrika med menneskeofringer og andre uhyggelige beretninger – udelukkende baseret på fredelige billeder, der havde fået en grundig tur i Photoshop.

Det var selvfølgelig et eksperiment, men der var en mening bag: ”Jeg gjorde det for at vise hvor nemt, det er at manipulere med billeder i dag. Det var totalt uskyldige billeder, jeg lavede om til en helt anden historie. Det kan enhver gøre, og det er jo fristende, hvis historien, man er ude efter, ikke er så god, som man fra begyndelsen troede, den var. Det er der jo desværre nogle eksempler på,” forklarer Stjerneklar.

Hvad prisen på de rare 100.000 kroner skal gå til, beholder Stjerneklar indtil videre som en hemmelighed mellem ham og Timbuktu Fonden. Men at der er tale om et stykke undersøgende u-landsjournalistik – lidt følsomt tilligemed, lægger han dog ikke skjul på. En film bliver det, mere vil han ikke sige.

Krise i dokumentarfotografiet

At der er krise i dokumentarfotografiet i dag, er for ham indlysende. ”Der er for mange prestigefyldte konkurrencer, og derfor frister det mange til ikke bare at lave photoshoppede billeder, man også at konstruere situationer. Konkurrencen er stor i dag, og folk bliver dygtigere og dygtigere – så for at komme op i toplaget, kan jeg have nogen mistænkt for at gå langt ud over, hvad der er tilladeligt,” understreger Stjerneklar.

Fotografer har jo gennem de seneste mange årtier været med til at danne vores billede af Afrika. Hvordan synes Afrika-veteranen så, at det står til?

”Håbløst. Jeg tror ikke, at billedet har ændret sig meget, siden jeg var barn. Folk har den opfattelse, at folk er fattige, helst vil have hjælp og ikke kan klare sig selv. Og det er jo helt forkert – kontinentet bevæger sig frem som et lokomotiv, og hvis jeg havde råd, ville jeg investere alle mine penge i Afrika. Men det ved danskerne bare ikke noget om,” siger Stjerneklar.

Behov for flere afrikanske fotografer

På den anden side medgiver han, at der er kommet lidt flere positive historier fra Afrika. ”Men fordi det er så få, der interesserer sig for det, er det ngo’erne, som styrer vores Afrika-billede. I mange år lagde de vægt på at skulle udstille afrikanerne som stakkels hjælpeløse mennesker, men senere har de skiftet hest og måske kommet i den modsatte grøft. Men vi hænger i et eller andet dynd, som det er svært at komme ud af,” siger han.

Han håber, at der kommer flere afrikanske fotografer, som når et højt professionelt niveau, så de er i stand til at få deres billeder til den vestlige verden, for de kommer jo med den fornødne indsigt til at fortælle de rigtige historier fra Afrika.

Så – med et hint til Jørn Stjerneklars egen situation – er det vejen frem, at den hvide mand med adresse i Cape Town, alene skal skildre det afrikanske kontinent?

”Nej, det er det selvfølgelig ikke. Og min egen situation er anderledes – jeg faldt jo i gryden for over 30 år siden og har følt mig hjemme på kontinentet siden da. Det er helt unikt, og den situation kan man ikke sammenligne med nogen andres,” siger han.

Øvrige nominerede

Timbuktu Fonden modtog 22 indstillinger på syv forskellige kandidater. Tre af de indstillede blev i første runde nomineret til prisen. Det var, udover Jørn Stjerneklar journalisterne Mads Ellesøe og Peter Rasmussen.